Kære naboer

Festudvalget har besluttet at vi i år vil afholde en julehygge-dag!

Det vil blive afholdt lørdag den 2. december 2017, kl. 11-14 i beboerlokalet. Der vil være æbleskiver, gløgg, pebernødder, godteposer til børnene, saft, kaffe og the. Der vil være mulighed for farvelægning af fine juleprint, samt papir og diverse til fine juleklip og guirlander, som kan pynte i vores opgange. Man er meget velkommen til at medbringe en ekstra saks og flot papir!

Det eneste I skal gøre for at tilmelde jer er at sætte et kryds på sedlerne vi har hængt op i jeres opgange.

Vi håber I har lyst til at bruge et par timer på at hygge og ønske hinanden en glædelig jul!

De bedste julehilsner fra Festudvalget!