Andelsboligforeningen Kurland

Tag: døre

Nu får lejlighederne snart splinternye for- og bagdøre

Som besluttet på sidste generalforsamling skal alle lejlighedsdøre på for- og bagtrapper i foreningen skiftes. Vi har i de sidste måneder derfor arbejdet på at skaffe den bedste aftale med et entreprenørfirma, som kan stå for udskiftningen.

Det er endt i et samarbejde med Dansk Dørsikring. De nye døre er desuden skandinavisk produceret af firmaet Daloc.

Hvad kan vi forvente?

De nye sikkerhedsdøre er, jævnfør vedtagelsen på generalforsamlingen, brand-, røg-, og lydsikre, og har et design, som vi har vurderet, passer til bygningens udseende generelt:

Alle døre får en stålkarm og et såkaldt anslagsbundstykke i slidstærkt klarlakeret massivt egetræ. Dørgrebene og sikkerhedscylinderne er i rustfrit stål. Der medfølger tre nøgler til hver lejlighed og en kodebrik – en ’master’-nøgle, der kan bruges, hvis man skal have lavet ekstra nøgler. Dørene vil naturligvis åbne indad.

Lejlighedsdørene til fortrappen bliver hvidmalet og får en træfront udvendigt. Indvendigt får dørene et glat design. De vil desuden have en dørspion og en trepunkts-lås. På bagtrappen får dørene hvide, glatte facader.

Som tidsplanen, der hænger i opgangene, viser, starter udskiftningen af dørene allerede i uge 20 (midt maj).

 

Skitse af udseendet på døre på fortrappen, yderside.

Skitse af udseendet på døre på fortrappen, inderside. Dørene på bagtrappen ligner også denne.

Nye for- og bagdøre i alle lejligheder er lige på trapperne

Til generalforsamlingen i september blev det besluttet, at alle lejligheder i AB Kurland skal have nye for- og bagdøre. Det skyldes blandt andet, at flere af ejendommens (ældre) døre både gaber og isolerer dårligt, hvilket kan medføre røg-, lugt- og lydgener samt træk i lejlighederne.

Hvad er status?

Dørprojektet er i fuld gang: I løbet af efteråret har bestyrelsen indhentet tilbud fra forskellige entreprenører, og nu er vi – med kyndig rådgivning, både juridisk og byggeteknisk, fra Svend Westergaards Ejendomsadministration og ejendommens tilknyttede vurderingsmand, arkitekt Thomas Djernes – i færd med at udforme en kontrakt med den udvalgte entreprenør, så arbejdet hurtigst muligt kan påbegyndes.

Når kontrakten og de praktiske deltaljer er på plads, giver vi en melding, så du ved, hvornår du kan forvente at få skiftet dine døre. Vi håber og regner med, at AB Kurlands lejligheder får nye, funktionelle døre i løbet af dette forår/start sommer.

© 2021 A/B Kurland

Theme by Anders NorenUp ↑