SWE og bestyrelsen har på det seneste modtaget flere henvendelser om skimmel, fugtproblemer samt misfarvninger på væggene af denne fugt. Dette er naturligvis noget vi gerne vil finde årsagen til, så vi forhåbentlig kan minimere disse fugtudfordringer. For at kunne finde årsagen bedst muligt, har vi behov for at alle beboerne med fugtproblemer giver os så meget information som muligt, så vi kan få nogle professionelle til at vurdere det hele som et samlet billede.
Hvad skal du gøre:
Såfremt du har udfordringer med fugt i din lejlighed, må du meget gerne sende en e-mail til Rikke fra SWE på rem@swe.dk. I denne e-mail skal du notere din adresse,
hvilke vægge i lejligheden fugten kommer fra, hvor længe det har stået på samt om problemet er forværret på det seneste.
Du må også meget gerne tage nogle billeder af området/problemet. Hvis du ikke har mulighed for at sende en e-mail, kan du ringe til Rikke fra SWE på tlf.nr. 3376 4739. Vi forventer at alle berørte har givet informationerne videre til os senest d. 15/2-2023, så vi kan tage en beslutning derfra.
Vi vil desuden opfordre til, at man bruger varme som hidtil og søger for at lufte godt ud i lejligheden 1-2 gange om dagen. Der findes desuden en guide med tips mod skimmel her på hjemmesiden: Bestyrelsens tips mod skimmel.
Bedste hilsner fra bestyrelsen