Beboerlokale

A/B Kurland har et beboerlokale ved Kurlandsgade 17 som kan benyttes af
beboere til arrangementer hvor der er brug for ekstra plads.

Lokalet indeholder borde, stole, sofaer, køkken inkl. service, komfur, køleskab og opvaskemaskine, samt et toiletfaciliteter.

Lokalet kan kun reserveres i weekenden, og en reservation gælder hele weekenden.
Husk derfor at markere hele weekenden når du reserverer.

Når reservationen er registreret i kalenderen, vil du modtage en kvittering for din reservation. Når reservationen er endeligt godkendt, vil du modtage en e-mail med den endelige bekræftelse samt relevante praktiske oplysninger.

Lokalet er gratis at låne, men ved forespørgsel om reservation af beboerlokale accepteres det, at der ved godkendelse af reservationen reserveres et beløb på 500 kr. i forbindelse med opkrævning af din boligafgift mv.

Beløbet trækkes kun, hvis der skulle opstå skader på lokale eller effekter i beboerlokalet.

Ansvar
Låneren skal tage nødvendigt hensyn til ejendommens øvrige beboere vedrørende
støj og generende adfærd. Af hensyn til de øvrige beboere skal uro og selskabelig støj, herunder enhver form for musik, ophøre senest kl. 23.00.

Beboerlokalet skal ligeledes forlades senest kl. 23.00. Dette skal ske roligt og uden støjende adfærd – også uden for lokalet.

En uge før udlånet skal låner varsle beboerne i opgang Kurlandsgade 17. Varslingen skal indeholde dato og tidsrum for afholdelse af det pågældende arrangement samt kontaktinformationer til låner.

Erstatning
Låneren er erstatningspligtig for skader og mangler på og i lokalet, installationer og inventar og skal erstatte bortkommende eller ituslåede effekter. Låneren er ligeledes erstatningspligtig for skader på ejendommens øvrige område (ude som inde) hvis skaderne er forvoldt af gæster til låneren. Endelig er låneren erstatningspligtig for den udleverede nøgle. Låneren skal derfor betale for montering af en ny lås, hvis nøglen ikke returneres tilbage til den aftalte tid. Omkostningerne forbundet med erstatning opkræves af administrator i forbindelse med den månedlige opkrævning af boligafgift mv. 

Prisoversigten for erstatning ifm. skader, ødelagte effekter mv. findes i beboerlokalet.

Du kan også se prisoversigten her.

Benyttelse, rengøring og oprydning
Lokalet må benyttes den aftalte dag og i det aftalte tidsrum af op til 30 personer.

Lokalet skal afleveres i rengjort stand. Alt inventar skal efterlades som ved overdragelsen af nøglen. Ved lejemålets ophør skal alt service være rent og sat på plads, toilettet rengjort og der skal være støvsuget i alle rum. Affaldsspande skal være tømt og skraldet skal smides ud i affaldscontainerne i gården.

Alle vinduer og døre skal holdes lukket af støjhensyn og være aflåst når lokalet forlades. Udluftning af lokalet skal ske med størst muligt hensyn til de omkringbeboende.

Vær opmærksom på følgende

  • Køkkenet må ikke benyttes til madlavning, men alene til at opbevare og
    anrette mad og drikkevare samt opvask
  • Husdyr må ikke medtages i lokalet
  • Der må ikke ryges i lokalerne, ej heller ved kælderen. Alt rygning
    skal foregå ved gavlen.

Den ansvarlige for beboerlokalet er behjælpelig med øvrige råd og vejledning i forbindelse med udlån af beboerlokalet.

Karantæne
Overtrædelse af ovenstående betingelser og regler for udlån af beboerlokalet i A/B Kurland kan medføre, at bestyrelsen fratager en beboer retten til at låne beboerlokalet i en periode op til 2 år. Beboeren kan desuden ikke låne beboerlokalet før eventuelle skader er betalt fuldt ud. Fratages en beboer mulighed for at låne beboerlokalet, meddeles dette skriftligt til beboeren med angivelse af årsag og tidsrum for karantæne.

Kalender er ved at loade…
Powered by Booking Calendar
Ledig
 
Reserveret
 
Afventer godkendelse
·
 
Delvist reserveret





 

Læs også