Den daglige kommunikation mellem bestyrelsen, ejendomsadministrator og andelshavere foregår i videst muligt omfang digitalt. Dog vil diverse informationsopslag gøres tilgængelige på foreningens opslagstavler.
Digital post og fritagelse for digital kommunikation
Alle andelshavere skal, om muligt, oplyse gyldig e-mailadresse eller tilsvarende digital kommunikation, til bestyrelsen og administrator. Hvis du som andelshaver ikke er tilmeldt digital kommunikation med foreningens ejendomsadministrator, kan dette ske her. En andelshaver har selv ansvaret for at underrette bestyrelsen og administrator om ændringer i oplysningerne.
Der kan dog være enkelte undtagelser, hvor en andelshaver eller lejer ikke har mulighed for at modtage digital post og dermed er fritaget for dette. I disse tilfælde vil kommunikationen foregå via almindelig postgang og/eller omdeling til beboers postkasse. Hvis andelshaver skriftligt har meddelt bestyrelsen og administrator, at vedkommende ønsker at modtage korrespondance pr. post, er foreningen og administrator berettiget til at opkræve gebyr for dækning af porto, kopiering og ekspedition.
Fysiske opslag
Indkaldelse til generalforsamling og andre informationer af væsentlig karakter er bestyrelsen forpligtiget til at bekendtgøre ved opslag i foreningens opgange, så andelshavere og beboere fritaget digital kommunikation dels informeres og dels oplyses om muligheden for at rekvirere eventuelle dokumenter mv. hos bestyrelsen eller ejendomsadministrator.
Meddelelser og dokumenter, som er sendt til den oplyste e-mailadresse eller tilsvarende digital kommunikation, anses jf. foreningens vedtægter som fremkommet til andelshaveren. Dette gør sig også gældende for informationsopslag og dokumenter gjort tilgængelige via foreningens hjemmeside. I forhold til dokumenter gjort tilgængelig online, skal disse dog først anses som værende fremkommet ved oplysning via en digital eller opslag på foreningens opslagstavler.
Anden form for kommunikation
Der findes en lukket gruppe på Facebook, hvor der er mulighed for at kommunikere med hinanden i det daglige. Gruppen er dog ikke en ”officiel” kommunikationskanal, hvorfor det ikke kan forventes, at opslag mv. besvares af bestyrelsen eller dens medlemmer. Se i stedet punktet Kontakt for mulige måder, at kontakte bestyrelse, ejendomsadministrator eller vicevært.